Shopping research and communication
Shopping research

Løsninger på baggrund af viden om forbrugerne

Shopping research and communication er en systematisk arbejdsmetode, skabt af lyhne & co. med det formål at indsamle viden og facts om forbrugernes adfærd. Den viden vi indsamler bruger vi til at skabe veldokumenterede kommunikationsløsninger, som både er relevante og målrettede.

"Shopping research" går altså altid forud for "communication".

Shopping research
Samfundet, og de mennesker der lever i det, har ændret karakter i gennem de senere år. Fra at være rationelle og forudsigelige mennesker er vi i dag situationsbestemte, bredt favnende og inkonsekvente i vores forbrugsmønstre. Vi køber dyre brands kombineret med ukendte mærker. Vi er altså både til en skammel fra Aldi og en designerlampe fra Illum. Samtidig handler vores forbrugsadfærd også om selvrealisering og iscenesættelse, og forbruget er udtryk for vores værdier og vores holdninger.

Af den grund er det nødvendigt at arbejde metodisk for at skabe målrettet kommunikation. Hos lyhne & co. kombinerer vi traditionel markedsanalyse med antropolologiske observationerl, hvilket gør os i stand til at fastlægge forbrugernes faktiske adfærd. Med denne metode får vi et klart billede af forbrugernes bevidste, erindrede og egne overvejelser før, under og efter en købssituation.

Metoden tager udgangspunkt i to dele. Først og fremmest, en systematisk indsamling af data om forbrugeradfærd i selve butikkerne og shoppingcentrene – ganske enkelt dér hvor kunderne befinder sig. Dette foregår via vores konsulenter og projektledere, der har deres daglige gang blandt forbrugerne, og som typisk er i kontakt med ca. 300 detailhandlere i løbet af en måned.

For det andet, opnår vi værdifuld viden via vores ”trackere” i form af antropologer. De besøger butikker, gågader og shoppingcentre og observerer og ”forfølger” kunderne for at se, hvad de rent faktisk gør, når de shopper.
På den måde lukkes hullet mellem ”holdning” og ”handling”.

Communication
Sammenholdt med alle de data som detailhandlerne ligger inde med om gennemsnitskøb, omsætning, kundetal, butiksstørrelse mm., ser lyhne & co. også på de kvalitative parametre i ligningen. Vi omsætter altså vores enestående viden om shoppingtendenser og forbrugeradfærd til at skabe målrettet og relevant kommunikation.

Arbejdsmodel

Arbejdsmodel