Arbejde
Høj læseværdi
og tilfredshed blandt slagterne
Arbejde
Danish Meat Association er brancheorganisation for slagterierne og ægproducenterne i Danmark. Organisationen samler således okse-, kalve-, svine- og fjerkrækøb samt æg.
Mål
I branchen har man et ønske om at uddanne og inspirere slagterne i detailhandlen, fordi de har stor indflydelse på, hvordan forbrugerne opfatter produkterne. Det er dem der bliver spurgt til råds, og skal give tips om håndtering af kød i hjemmet.
Løsning: Cut – slagternes magasin
Man havde tidligere udgivet Slagternyt og Okse og Kalve Nyt, men ønskede at styrke kommunikationen til slagterne, der i deres arbejdsliv kun sjældent har adgang til elektroniske kommunikationsmidler fx PC.
Derfor blev den naturlige løsning at lave et magasin de kunne læse i frokostpausen eller tage med hjem. Det blev til Cut – Slagternes magasin, der i sin udformning skulle være både provokerende og flot, og på samme tid respektere både brancheorganisationen og målgruppen. Artiklerne fortæller om de nyeste forbrugertrends, uddannelsesgrupper og detailhandelsløsninger der er skabt af fremsynede mennesker, og en hel masse andre brancherelevante ting.
Resultat: Et magasin der var interessant hos slagterne
Magasinet kørte i 2 år med 4 udgivelser, indtil branchen blev reorganiseret og magasinet nedlagt – på trods af flotte resultater med høj læseværdi og stor tilfredshed med magasinet blandt slagterne.
Grafisk design
Grafisk design
Her ses et par eksempler på magasinet Cut.