Arbejde
Grøntsagernes "Vogue"
– har givet et "boost" i salget af rodfrugter!
Arbejde
Kendsgerningen er, at for få år siden blev der rynket på næsen af rodfrugter, knoldselleri og grønkål, og forbrugerne var trætte af moralprædikener og løftede pegefingre, om at man skal huske at spise sundt og varieret, masser af rodfrugter, 600g frugt og grønt hver dag osv. Gartneribrugets Afsætningsudvalg besluttede derfor i samarbejde med lyhne & co. samt en række interessenter at foretage en dybdegående adfærdsanalyse og målgruppeundersøgelse og dermed afdække hvad det var, forbrugerne i virkeligheden gerne ville have, og hvad der i virkeligheden tiltalte dem. Altså, hvordan kunne vi nå målet ved at ændre holdningen til fx rodfrugter hos de danske forbrugere.
Mål
At få danskernes øjne op for frugt og grønt.
Løsning: Grøntsagernes ”Vogue”
Et nyt, lækkert og gennemlayoutet magasin blev lanceret med udgivelser 3 gange årligt og distribueret via detailhandlen. Magasinet satte fokus på frugt og grønt som en naturlig og velsmagende del af hverdagen. Forbrugerne kunne finde opskrifter indeholdende masser af spændende frugter og grøntsager, flotte og inspirerende billeder samt gode og relevante historier og ideer fra omverdenen – altid med den gode smag i højsædet. Grøntsagernes ”Vogue” – sådan beskrives magasinet ”Sæson”, som i dag er frugt- og grøntbranchens svar på et modeblad.
Et nyt website med det samme lækre udtryk og et brugervenligt design blev udviklet som en platform, hvor forbrugerne kunne læse mere om de forskellige frugter og grøntsager, og hvor de kunne finde alle opskrifter og tips fra magasinerne.
Til sidst blev der opbygget en kundedatabase, hvorfra der jævnligt blev udsendt nyhedsbreve med spændende opskrifter og tips til at bruge sæsonens frugter og grøntsager på en ny og anderledes måde.
Udfordringen var ikke at kommunikere med løftede pegefingre og fortælle om alle de sundhedsmæssige kvaliteter ved rodfrugter, hvor sunde de er for os osv. Sandheden var nemlig, at de fleste af os udmærket vidste, at rodfrugter er sunde og gode for os. I stedet tog kommunikationen afsæt i ”den gode smag”, som netop er kimen til succes. Hvem har ikke lyst til at servere og ikke mindst spise et lækkert måltid, som både er en fryd for øjet og for smagsløgene. Opskrifterne og talspersonerne i magasinerne og i nyhedsbrevene åbnede danskernes øjne for de glemte rødder ved at inspirere med spændende og nye måder at tilberede rodfrugterne på – på nemme og overskuelige måder, så de travle husmødre også kunne være med.
Resultat: Et ”boost” i salget af rodfrugter
Når salget af rodfrugter i disse år boomer skyldes det ikke mindst, at Sæson for god smag har fået danskerne til at spise mere frugt og grønt i deres hverdag. Det har også resulteret i, at forbrugerne bruger rodfrugter på en helt ny måde. I stedet for altid at spise de traditionelle kartofler, bager, griller, steger og koger forbrugerne rødderne som tilbehør til aftensmaden. Det er ligefrem blevet ”trendy” at spise rodfrugter – også dem med kålsmag.
Med ca. 2.000 besøgende om dagen og knap 30.000 tilmeldte til nyhedsbrevet, er saesonforgodsmag.dk blevet et af danskernes foretrukne steder, når det gælder om at søge information om frugt og grønt og at finde inspiration til spændende og anderledes madopskrifter. Sammen med lyhne & co., er det dermed lykkedes Gartneribrugets Afsætningsudvalg og Sæson for god smag at vende en uheldig tendens i det danske samfund.
Gennemtænkt research og god kommunikation bryder vanetænkning.
Nominering til Advertising Effectiveness Award 2011
Sæson casen var nomineret til Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforenings Effectiveness Award.

Æresdiplom til Sæson
Det Danske Gastronomiske Akademi har besluttet at tildele Gartneribrugets Afsætningsudvalg et æresdiplom for deres værdifulde indsats for dansk gastronomi gennem udgivelsen af magasinet Sæson.
I begrundelsen står der bl.a. ”magasinet med sin størrelse (A3) og sine enormt indbydende og appetitlige fotos af frugt og grønt ikke er til at komme uden om – man får en enorm lyst til at åbne og læse – for ikke at tale om kaste sig over alle de lækre råvarer, der netop er i sæson”.
Som ansvarlig for konceptudvikling og produktion er vi meget glade på egne og kundens vegne.
Grafisk design
Grafisk design
Her ses lidt af det grafiske materiale vi har udarbejdet for Sæson for god smag.
Website
Website
Vi har lavet et website for Sæson for god smag med et inspirerende og brugervenligt design. Her sættes fokus på sæsonens frugt og grønt, men altid med den gode smag som udgangspunkt. Sitet udbygges og udvikles hele tiden og byder på masser af spændende inspiration, tips, opskrifter og ideer til hvordan frugt og grønt bliver en naturlig og velsmagende del af brugernes hverdag. Og så kan brugerne tilmelde sig et månedligt nyhedsbrev, som fra start har været en stor succes med uhørt høj vækst i databasen.
Flash
Flash
Her ses et uddrag af flashbannere for Sæson, som via effektiv medieplanlægning har givet nogle af de billigste CPC (Cost per click) set i Danmark.
Online markedsføring
Online markedsføring
Succesfuld facebook profil
Danskernes foretrukne sociale medie er facebook. Og derfor valgte vi i samarbejde med Sæson for god smag, at hoppe med på bølgen og lancere en Sæson for god smag facebookprofil. Profilen er hurtigt blevet en stor succes med mere end 2.100 "fans", der ofte bliver præsenteret for lækre og inspirerende opskrifter, nyheder og konkurrencer mv. Den grundlæggende idé er, at "poste" opskrifter på facebook som linker til Sæson for god smags website, hvor man som bruger kan læse hele opskriften. Simpelt, brugervenligt og effektivt.
Konkurrence via facebook
Vi flyttede danskernes fejring af de danske æbler – æblefesten – ud på internettet allerede i 2009. Med Christian Bitz i front, støttet af display-annoncering og med facebook login var mere end 60.000 personer i kontakt med det koncept, der normalt kun tiltrækker et par tusinde. Man kæmpede med at samle 20 venner til den store æblefest og én meget glad vinder fik en oplevelse for livet.